Handelsbetingelser

Parkinsonforeningens publikationer kan betales med Dankort og MobilePay. Betaling vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes.  

Varerne kan også sælges som kreditkøb med fremsendelse af faktura til efterfølgende betaling. Betalingsbetingelserne er 8 dage netto. Ønsker du at benytte denne metode bedes du kontakte Parkinsonforeningens sekretariat på telefon 3635 0230. 

PORTO 
Porto og forsendelsesomkostninger er ekskl. og vil blive pålagt  den enkelte forsendelse. Porto og forsendelsesomkostninger udgør 39,- kr.

LEVERING 
Parkinsonforeningen behandler alle ordrer i løbet af maksimalt 10 hverdage og sørger for levering med Postnord til modtager. Webshoppens varer sendes som almindeligt brev og leveringen på disse, med Postnord, kan derfor være op til 5 hverdage. 

Såfremt der opstår forsinkelser hos Postnord, vil dette tilsvarende forsinke leverancen i forhold til leveringsdatoen. Parkinsonforeningen kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos Postnord, men i tilfælde af meget forsinkede (adskillige dage) eller decideret udeblevne leverancer, fremsender foreningen naturligvis en ny leverance uden beregning. 

Ved levering til Færøerne, Grønland og udlandet tillægges ekstra porto efter de gældende takster for vægt hos Postnord. 

FORTRYDELSESRET 
Der er 14 dages returret på varerne, regnet fra den dag de modtages. Hvis du vælger at fortryde et køb, skal du blot returnere varen i væsentligt samme stand og mængde som du modtog den. Når varen er modtaget retur og godkendt, refunderes købsprisen til din konto indenfor få dage. Omkostninger til returnering skal du selv afholde. For praktiske detaljer - se punktet 'Reklamationsret'. 

REKLAMATIONSRET 
Parkinsonforeningen yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles Parkinsonforeningen indenfor rimelig tid. Varen kan efterfølgende returneres for reparation, ombytning eller efter aftale evt. kreditering. I forbindelse med reklamationssager afholder Parkinsonforeningen returneringsomkostninger i rimeligt omfang. 

REKLAMATION OG VARERETURNERING 
Ved fejl, mangler eller evt. udeblevne leverancer bedes henvendelse rettet til: 

Parkinsonforeningen 
Blekinge Boulevard 2 
2630 Taastrup 
Telefon 3635 0230 

Varereturnering foregår også til denne adresse - bemærk at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav. 

REFUSION 
Refusion sker altid ved bankoverførsel, og Parkinsonforeningen har derfor brug for oplysninger om registreringsnummer og kontonummer for din bankkonto. Disse oplysninger er ikke følsomme, og kan uden videre oplyses pr. email eller anden traditionel korrespondanceform.

Parkinson Akutkort
OBS: Ønsker du flere end et akutkort, så sæt bestillingen til 1 og skriv antal i feltet 'eventuelle bemærkninger' nederst i bestillingen. De 25kr. dækker fragtomkostninger - uanset antal kort.

Parkinson Akutkort
Kortet indeholder generel information om symptomer og problemstillinger, som er vigtige at forholde sig til, når man har med personer med Parkinsons sygdom at gøre. Kortet kan bruges, hvis du skulle lande på en ikke-neurologisk afdeling, hvor personalet har brug for kort og præcis viden om, hvilke hensyn der er vigtige at tage til patienter med parkinson. Herudover er der et lille tekstfelt, hvor man kan anføre egne noter eller stikord.

Kortet ligner et foldet visitkort, hvor der på forsiden står: Jeg har Parkinsons sygdom – Hjælp mig, ved at læse dette kort. Inde i kortet står denne tekst:

Jeg kan gå i stå, hvis jeg ikke får medicin til tiden
• Det er vigtigt, at medicinen bliver givet rettidigt gennem hele døgnet og enten mindst 30 minutter før et måltid eller ca. en time efter.
• Se venligst korrekt medicinering i FMK.

Store doser morfika tåles ofte dårligt af personer med Parkinsons sygdom
• Morfika kan sammen med parkinsonmedicin provokere forvirring, synshallucinationer og psykoser
• Jeg kan nemt få forstoppelse. Det kan forværres med morfikabehandling.

Mit blodtryk kan falde meget i stående stilling
• Jeg kan blive svimmel og besvime.
• Det er vigtigt, jeg får 2 l væske i døgnet.

Jeg kan have problemer med fejlsynkning
• Spørg ind til mine behov, så jeg undgår fejlsynkning.

På bagsiden står der, at man skal søge viden på sin lokale neurologiske afdeling eller i FMK.

Kortet kan være i din pung, og det kan derfor følge dig, så du altid er sikker på at have det med, hvis uheldet er ude.

Kortet koster 25 kr.
OBS: Ønsker du flere end et akutkort, så sæt bestillingen til 1 og skriv antal i feltet 'eventuelle bemærkninger' nederst i bestillingen. De 25 kr. dækker fragtomkostninger - uanset antal kort.
Pris
25,00 DKK
Antal
Parkinsonforeningen
Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup info@parkinson.dk